Jeg havde en smuk oplevelse i går til Meditativ Gudstjeneste i Stenløse Kirke med Jes Høck. En time taget ud af nogle hektiske dage, men som efterlod mig med en følelse af ro i mit indre, som var meget tiltrængt.

Kl. 19 ringede kirkeklokkerne i Stenløse Kirke til Meditativ Gudstjeneste. Jeg var 10 minutter forinden ankommet til en smukt oplyst kirke. Der var flere på kirkebænkene end jeg havde forventet, men der var plads til flere. Jeg satte mig helt foran, så jeg kunne suge oplevelsen til mig.

To kvinder; en med keyboard og en anden der måtte være kirkesanger sad på rækkerne foran mig. Jeg fulgte deres forberedelser. Noder der blev stillet frem og aftaler der blev lavet. Mine tanker fløj tilbage i tiden på min barndom i børnekoret i Stenløse Kirke. I flere år sang jeg sammen med min tvillingesøster og et helt kor af andre børn og unge. Vi øvede hver torsdag, og sang til gudstjenesterne om søndagen. Det var en dejlig tid.

Sammen tændte vi lys

Gudstjenesten startede med at vi alle tændte et lys, som vi satte i to store gulvstager som havde form som jorden. En smuk begyndelse som på en måde skabte en samhørighed med de andre i kirken. Jeg sendte en kærlig tanke til min far og de kære som ikke er her mere.

Både unge og ældre tændte et lys – meget højtideligt.

Smukke toner

Jeg nød at kunne lytte til de smukkeste toner fra klaveret, uden at tale, men bare betragte det smukke kirkerum. Toner der fik tankerne til at vandre og som tryllebandt, toner der dansede. At sidde og sende kærlige tanker til mine elskede og nyde nuet helt for mig selv og sammen med andre.

Meditation

Præsten introducerede meditationen. Hvordan vi kunne trække vejret ind, holde vejret lidt, for derefter at ånde langsomt ud. Stille og roligt og lade roen og guds kærlighed omslutte os.

Vi lukkede øjnene til beskrivelsen af et lille fint fjer, der stille fløj afsted og som ikke faldt til jorden, men blev holdt oppe af guds varme ånde. Om gud der elsker os og passer på os, og som griber os når vi falder.

Salmer og nadver 

Efter meditationen sang vi fælles salme “I østen stiger solen op” og lærte fagterne til sangen, og der blev sluttet af med nadver, hvor de som havde lyst til at blive og deltage blev, mens man var velkommen til at gå, hvis man hellere ville det. Jeg tror at alle blev.

For mig var det første gang jeg deltog, og det var absolut ikke sidste gang. Jeg havde følelsen af at have vat på fødderne, da jeg listede ned til min bil og kørte hjem. En god og rolig time, der satte mig ned i det gear, jeg har længtes efter at kunne finde ned i.

Tak for en smuk oplevelse!