Så er det i aften SC Egedal spiller pokalkamp mod Varde IF på Ølstykke Stadion kl. 19.00.
Kom og bak vores lokale hold op – det fortjener de!
Formand Kim Bjørkquist har inden kampen skrevet følgende om kampen på SC Egedals hjemmeside:
Så er vi nået til 3. runde af DBU pokalen, hvor det på forhånd ligner en meget lige kamp mod Varde IF fra 2. division Vest. Varde har – ligesom os – problemer med at få point og har fået 3 point i de seneste 7 kampe. 3 uafgjorte og 4 nederlag.Varde spillede i weekenden 0-0 mod et tophold i deres række, ligesom vi selv gjorde. Så noget kunne tyde på at begge hold har fået tanket lidt selvtillid inden kampen på onsdag.
Så hvad er det der skal til for at vi kan vinde mod Varde. Først og fremmest skal vi fortsætte den opadgående kurve fra de seneste 2 kampe, hvor vi specielt mod Jægersborg, kunne se det niveau, som skal bære os frem til sejr. Og så skal vi finde den gejst og attitude, vi viste mod Nordsjælland i 2. runde. Så er jeg sikker på at vi kan slå Varde. Men nemt bliver det ikke.
Jeg vil godt opfordre alle som har mulighed for det til at komme på stadion på onsdag kl. 19 og støtte gutterne. Alle medlemmer i Stenløse Boldklub, Ølstykke FC og SC Egedal. Det er nu vi har brug for jer til at støtte op om vores gutter på 1. holdet. Jeg ved, at det løfter dem, når de kan mærke opbakning og støtte fra jer.
Til slut vil jeg byde Varde IF velkommen til en forhåbentlig velspillet kamp.
Kim Bjørkquist
Formand
SC Egedal
Forenet Styrke