Stafet for Livet Egedal får fornemt besøg. Søndag formiddag kommer tidligere chefpolitiinspektør og figther Per Larsen forbi stafetten.
Det er en kæmpe ære for frivilliggruppen at Per Larsen har sagt ja til at komme til vores afslutningsceremoni søndag den 14. juni. Per Larsen er tidligere kræftpatient og ved derfor hvad det vil vil sige at være fighter. Vi glæder os meget til at møde Per Larsen på stafetten.
Per Larsen er Fighter og ved hvad det vil sige at kæmpe. Han har fået fjernet en nyre og en binyre. Derudover har han haft hudkræft i ansigtet. “Jeg skal formentlig gå til jævlige kontroller resten af livet. Pt. er der en mindre rynke i panden m.h.t. den tilbageværende nyre, men lad os nu se, foreløbig er der ikke grund til panik”, fortæller Per Larsen.
Per har deltaget på mange forskellige stafetter rund om i landet. “Jeg finder at det er meget nødvendit at sætte fokus på kræften. Folk har svært ved at tale om kræften – mange flygter ligefrem – og det er ikke det man har brug for som kræftpatient eller pårørende”.
“Ud over at kunne sende positive budskaber til andre giver deltagelsen umådelig meget til mig selv personligt. Jeg finder det meget givende at tale med alle fra Fightere til alle de deltagere, der uden at gemme sig støtter op omkring deres pårørende eller bekendte”, fortæller Per Larsen.
For Per Larsen er det vigtigt at være åben og positiv, og det vil han gerne bidrage med som ambassadør for Stafet for Livet. “Jeg mener, at det er vigtigt at signalere, at man kommer længst med en positiv indstilling kombineret med en opfordring til at fortsætte kampen, så længe der er det mindste håb om et positivt udfald”.
Læs mere om Stafet for Livet Egedal her: www.stafetforlivet.dk/stafet/egedal