Klubben blev stiftet i februar 1976 på Gl. Ølstykke Kro under navnet Ølstykke Whist Club og man spillede de første år på kroen. Klubbens formål blev at afholde whistaftener med præmiewhist en gang om ugen for interesserede borgere fra Ølstykke Kommune samt omliggende kommuner . Klubben tog i 2014 navneforandring til Egedal Whistklub.

Klubben kom hurtigt i gang og fik snart et stort medlemstal, der dog er faldet gennem årene. Flere af vore medlemmer har været med lige fra starten af klubben.

Klubbens første formand blev Cilius Busk, der varetog denne post i 10 år, samtidig med, at han også var aktiv i kommunalpolitikken. Han blev efterfulgt af Henning Simonsen, der var formand indtil sin død i 2013, hvor Jens Hansen tog over som klubbens 3. formand.

Vi mødes hver mandag aften på Græstedgård, undtagen i månederne juni til august samt helligdage. Vi spiller gerne fra kl. 19:00 til ca. kl. 23:00 og har det rigtig fornøjeligt sammen. På den tid når vi hver at spille 48 spil fordelt på 2 halvlege, hvor der skiftes bord mellem halvlegene.

Kan du lide at spille kort er Egedal Whistklub lige noget for dig, og vi optager meget gerne nye medlemmer.

Kontakt formanden Jens Hansen på tlf. 4056 7535, hvis du vil høre mere om klubben.