Vi er en non-profit forening, der arbejder med udviklingsprojekter og støtte af en Nordghanesisk tromme-danse gruppe.
Vores danske foreningens blev oprettet, da et par af medlemmerne så det store potentiale, der ligger i denne ghanesiske gruppe og deres måde at udføre udviklingsarbejde i lokalområdet. Vi ville rigtig gerne bakke op om udviklingsprojekter, der udspringer af idéer fra dem. Gruppen har et stærkt sammenhold og er en meget respekteret gruppe i lokalsamfundet. Deres mission er at hjælpe børn og unge ud af fattigdom og udføre social udviklingsarbejde i området.
Foreningens Formål:
Formålet med foreningen er at støtte, vejlede og udvikle Youth Home Cultural Group (YHCG) ved forskellige projekter med et vedvarende sigte. Derudover at sponsorere uddannelser til børn, unge og voksne omkring den ghanesiske gruppe.
1) At give børn og unge omkring YHCG mulighed for en uddannelse gennem danske sponsorers fulde og direkte sponsorater og yde støtte og vejledning til unge og voksnes mulighed for iværksætter- og erhvervsvirksomhed.
2) At yde støtte og vejledning til YHCG’s udvikling, bl.a. gennem netværksbygning, undervisning og kulturformidling i såvel Ghana som Danmark.
3) Desuden indsamlings- og oplysningsvirksomhed i Danmark.

Medlemskab eller sponsorat/donation
Det koster KUN 200 kr. om ÅRET at være medlem af foreningen. Og pengene går direkte til udvikling i området. Det garanterer vi.
Hvis du bliver medlem eller giver en donation, er du med til at støtte:
– En gruppe, der har vist sig at have stor betydning for at bringe fattige unge i Nordghana ud af fattigdom
– Et udviklingsprojekt der rykker og som hidtil har vist store resultater
– Gruppens fortsatte udvikling, samt at gøre gruppens aktiviteter kendte og synlige i såvel Ghana som i Danmark
Pengene kan indsættes på foreningens konto:
Reg. nr. 0320 konto: 8977 572 151
Skriv navn, e-mailadresse og fødselsdato under meddelelse til modtager
Hovedaktiviteter i den danske forening/ Resultater i de sidste 2 år:
– Vi har skaffet 15 direkte skolesponsorater til børns uddannelse
– Vi har modtaget privat store gavedonationer, som kunne hjælpe syværkstedet, der er tilknyttet gruppen, med nyt syudstyr og udvikling.
– Vi har sendt en 40 fods container, der indeholdt 60 PC’er til skoler, skoletavler, skoleborde, skolestole, engelskbøger i klassesæt. Til det lokale sygehus sendte vi diverse sygehusudstyr, bl.a. en komplet tandlæge klinik med røntgenudstyr, en kuvøse og andet udstyr til mave-tarm undersøgelser. Til gruppens sy-uddannelse var der 14 symaskiner, og til gruppens administration sendte vi kontormøbler, køleskabe etc. Det var den danske forening der på eget initiativ samlede alle effekter til containeren.
– Vi har arbejdet i tæt samarbejde med gruppen på at profilere dem gennem ghanesiske medier og også danske medier.
– I forbindelse med gruppens besøg i DK i forbindelse med et kulturelt udviklingsprojekt, sørgede vi for og arrangerede en Danmarks tour, hvor gruppen optrådte forskellige steder i DK.
– Vi har arbejdet med at udvikle og opdatere gruppens hjemmeside (www.yhcg.net)
– Vi sørger for at gruppens facebookside er levende
– Vi har udarbejdet en folder, der bruges til oplysning af foreningen og til at skaffe medlemmer.
– Vi sender nyhedsbreve til medlemmer af foreningen 3-4 gange årligt.
– Vi laver foredragsrækker i DK, hvor enkelte medlemmer af foreningen fortæller ud fra titlen: ”Kulturen som løftestang…Et udviklingsprojekt, der rykker”.
– Vi har tildelt 8 gruppemedlemmer midler til efteruddannelse gennem foreningens uddannelses- og iværksætterpulje. Midlerne er tildelt efter ansøgninger.
– Vi har købt 8000 m2 stykke land til gruppen. Visionen er, at der bygge et musikakademi, som vi er i projekteringen af. Indtil videre opdyrkes landstykket som landbrug, så ghaneserne kan profitere af jordstykket, mens vi venter på fondsmidler.
Foreningen er dannet på baggrund af, at der igennem en årrække har været både personlige og professionelle kontakter mellem danskere og den ghanesiske gruppe. Vi har erfaret, hvorledes det er lykkedes for gruppen at udvikle myndiggørelse og empowerment til trods for, at et flertal af gruppen har meget begrænsede uddannelsesmæssige og økonomiske forudsætninger. Til gengæld har de sociale og kulturelle kompetencer af stor værdi. Denne udvikling vil vi gerne være en del af og støtte.
Vi har også erfaret, at gruppen via deres fællesskab og kompetent ledelse har formået at udvikle sig til en velkendt og respekteret gruppe i Tamale. Gruppen er endvidere kendt for, i relation til fonde mv, at den er i stand til at drive projekter på en endda meget professionel måde. Vi ved, at gruppen til stadighed kæmper mod fattigdom og ringe levevilkår, og at det gør gruppen sårbar. Det vil vi gerne være med til at stabilisere. Gruppen har i de senere år udviklet en række demokratiske beslutningsprocesser og brudt med et stærkt hierarkisk ledelsessystem, som ellers er velkendt også for Ghana. Vores udviklingsvision er derfor, med eksempler fra gruppen at vise, at udvikling kan skabes i demokratiske myndiggørende fællesskaber og at en sådan udvikling kan tage sin begyndelse i de lokale kompetencer. Det kræver imidlertid en kontinuerlig støtte og kontakt på både det personlige og det professionelle plan; en tillid til og respekt for, at ideer udsprunget af den lokale kultur kan udvikles i en interkulturel dialog og proces; at målet er at skabe en ligeværdighed og respekt mellem partnerne og at kunne håndtere dem i en især økonomisk ulig verden.
Kontakt i Danmark:
Jeannett Tankred, formand for Foreningen til støtte for Youth Home Cultural Group.
Mail: jeannetttankred@gmail.com
Tlf+45 4093 7764.