I 1976 eksisterede der en Husmandsforening i Ledøje-Smørum, denne havde et Husholdningsudvalg som det var svært at få nye medlemmer til.
3 af bestyrelsesmedlemmerne, fik så den ide, at de ville starte en ny husholdningsforening. De indkaldte til en stiftende generalforsamling på Søagerskolen. Det første år fik foreningen 50 medlemmer. Medlemskontingentet var kr. 45,-.
Det vakte den gang stor opmærksomhed, at der var en mand i bestyrelsen for en husholdningsforening, det var første gang i hele landet dette var sket.
I mange år var foreningen tilknyttet De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger, nu er foreningen selvstændig og selv finansierende, ligeledes er den upolitisk.
Foreningens formålsparagraf er alsidig oplysning for hjem og samfund. Inden for disse rammer er der utrolig mange emner, der kan være relevant at tage op. Her kan nævnes musikforedrag, rejseforedrag, litteratur, mode og tøj, sang, vin- og øl-smagning, sund mad og meget mere.
Medlemmerne/gæster kommer for at få en hyggelig aften, men der skal også være noget indhold i arrangementerne.
I 2013 er vi 120 medlemmer (et mandligt medlem) og kontingenter er kr. 200,-.
Pt  afholder foreningen 8 årlige arrangementer inkl. generalforsamling.
Se mere på www.lhs-smoerum.dk