Ølstykke kirke er en fin gammel landsbykirke.

I kirken findes kirkeskib med kor, våbenhus, tårn med klokker og store kamtakkede gavle. Alt sammen i tunge stenmaterialer, blandet med store munkesten. Og med kirkegården og kirkegårdsmuren udenom.
Kirken er beliggende på et højdedrag i udkanten af den gamle landsby. Hvor længe, der har været kirke på dette sted, ved man ikke. Sandsynligvis har der været en trækirke, før stenkirken blev bygget, men det har man ingen beviser på. Derimod er man temmelig sikker på, at den kirke, der ligger der nu, er påbegyndt for ca. 800 år siden.
Du kan få en folder om kirkens historie ved henvendelse til kirkekontoret.

Altertavlen er forsynet med årstallet 1654 og er skåret af slotssnedkeren på Frederiksborg Slot Claus Gabrielsen. Arkadefeltet rummer en skåret fremstilling af den korsfæstede, flankeret af Maria og Johannes. I en rigdom af detaljer ses de fire evangelister samt Johannes Døberen og Moses. Topstykket består af et opstandelsesrelief med himmelfarten.

Døbefonden
 er nok det ældste inventar. Den er af granit og har oprindelig stået lige indenfor døren. Det var dengang, man kun måtte komme ind i kirken, når man var døbt. I 1782 blev den flyttet op til sin nuværende plads.

Prædikestolen
 er fra omkring 1600. I hvert af fire felter står en evangelistfigur.

Gravminder 
inde i kirken. Der findes, som i så mange kirker, også gravstene i gulvet. Der har sikkert været mange flere, men de findes ikke mere. De tilbageværende er fra 16-1700-tallenene.

Orglet.
 Det nuværende orgel er af nyere dato, et Markussen fra 1984 med 17 (13 + 2 todelte) stemmer. Det ældre orgel, et Busch med 5 stemmer fra 1878, er overført til kapellet vest for kirken
Kilde: Ølstykke Sogns hjemmeside.

Ølstykke Kirke
Kirkepladsen 2,
3650 Ølstykke

I Ølstykke Kirke er ud over gudstjenester også arrangementer og aktiviteter.
Læs mere på Ølstykke Sogns hjemmeside: www.oelstykkesogn.dk

Foto: Pernille Bloch Madsen