Smørum Gl. Skole er en bevaringsværdig tidligere skole bygget af godsejer Tutein, Edelgave, i 1860, så bøndernes børn kunne gå i en rigtig skole. Skolen ligger i Smørumovre.

Der er indrettet en udstilling om gamle dage i Smørum Gl. Skole, der kan besøges på åbningsdagene. Det smukke hus benyttes af både Ledøje-Smørum Lokalarkiv, Egedal Arkiver og Museum og en række foreninger.

Mødelokalet kan rumme 50 personer og benyttes til foredrag, møder, slægtsforskning, bevægelsesfag og bridge.

I Smørum gamle Skole, Smørum Bygade 35, er der åbent for publikum den første søndag i måneden fra kl. 13.00 til kl. 16.00, dog ikke i sommerferien og på helligdage.