Er du på barsel og vil du blive klogere på dit barns overgang til almindelig kost, så inviterer Sundhedstjenesten til foredrag om emnet den 26. april 2023. kl. 9.30-11 på Egedal Rådhus.
Det handler meget lidt om smag, men til gengæld rigtig meget om de andre sanser vi bruger når vi spiser. Det handler om at skabe en masse gode erfaringer for den lille, så det at spise mad med familien bliver en dejlig positiv oplevelse – også med årene.
Foredraget krydres med spiselige øvelser for de voksne. Ikke babymad.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Sted:
Egedal Rådhus
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
(1. sal i mødelokale 1.2)