Tag med på hæklekursus for begyndere gennem AOF Egedal

Det er sjovt, hyggeligt og afstressende at hækle. Kunne du tænke dig at lære at hækle, eller kan du lidt i forvejen, så er kurset her noget for dig.

Vi vil begynde med de grundlæggende masker: luftmasker, fastmasker, og stangmasker. Med disse 3 masketyper kan du hækle næsten alt. Huer, tæpper, dyr, tasker, grydelapper, sjaler og mange andre ting.

På kurset vil du kunne nå at lave prøver til forskellige ting, hvor du efterfølgende selv kan arbejde videre. Eksempelvis flerfarvet hækling med spydmasker til tasker, strukturhækling til f.eks. karklude. “Knoppe-mønster” til pudebetræk. Vaffelmønster til grydelapper, og oldemorfirkanter til tæpper.

Undervejs på kurset vil du lære at læse en opskrift og dens forkortelser. Få små fif og ideer.
Materialer til de grundlæggende masker: Medbring ensfarvet garn og hæklenål som passer sammen i størrelse/finhed. Gerne hæklenål nr 3½ – 4.

Ved spørgsmål ring til 40 40 09 03

Tilmelding: 
https://egedal.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/Haandvaerk+og+hobby/

[smoothslider id='9']