Tid til det traditionsrige cykelløb Bastrup Sø Rundt – nu også for seniorer på el-cykler

Tid til det traditionsrige cykelløb Bastrup Sø Rundt – nu også for seniorer på el-cykler

Motion og fællesskab går op i en højere enhed, når der cykles Bastrup Sø Rundt – motionscykelløbet hvor alle kan deltage.

Løbet køres i år for 29. gang, og de fire ruter er lagt igennem nogle af Nordsjællands smukkeste egne.

Søndag den 12. september 2021 lyder startskuddet for 29. gang med start fra Kulturhuset i Smørum. Løbet slutter med opløb og mål på Flyvestation Værløse ved Hangar 2, hvor der bliver mulighed for en perfekt afslutning, når målstregen på de tre lange ruter krydses efter en tur op og ned ad den 3 km. lange landingsbane. På 30 km. ruten køres der kun på en kort del af landingsbanen før mål.

Som noget helt nyt åbnes nu op for en rute for ældre på elcykler med støtte fra Nordea Fonden. Af hensyn til opladning mm er ruten kun på 30 km, men den starter og slutter samme sted som resten af løbet – nemlig i Smørum og på festpladsen for Flyvestationen på Hjul, ved hangar 2 på Flyvestation Værløse.

Deltagerne får nummer og chip til tidtagning – men det er ikke en konkurrence – deltageren skal være fyldt 60 år. Takket være støtten kan deltagerprisen holdes på 25 kr.

Ruter, priser forplejning:

Kl. 9.30        30 km.        25 kr.           For 60+ kun på elcykler.

Kl. 9.00       40 km.         80 kr.           Den familie- og firmavenlige rute.

Kl. 8.30       90 km.         130 kr.         Den gode mellemvare for trænede motionister.

Kl. 8.00       130 km.       200 kr.         Den hårde rute – kun for entusiaster!

Startsted: Kulturhuset, Flodvej 68, 2765 Smørum, parkering KUN i Boesagerskolens skolegård.

Mål: Flyvestation Værløse – Hangar 2 i Sydlejren. Her er løbet en del af festivalen: Flyvestationen på Hjul. Find den på Facebook.

Arrangørerne har indgået aftale med Novo Nordisk om brug af deres parkeringsplads på Frederikssundsvej. Herfra kan man cykle ca. 3 km. til startstedet. Når løbet er slut er der kun 2 km. fra målet til parkeringen.

Med i prisen er forplejning undervejs. Alle deltagere der kommer i mål kan selv udskrive diplom, og nyde en gratis øl eller vand til at styrke sig på efter strabadserne. I målområdet er der festlig musik, og en masse aktiviteter idet Furesø Kommune samtidig afholder Flyvestationen På Hjul i målområdet. Mod betaling kan man få serveret grillstegte pølser og yderligere drikkevarer.

Løbet arrangeres af BSR-Cykelmotion som er en godkendt motionscykelklub under Danmarks Cykle Union. Arrangementets overskud går ubeskåret til frivilligt arbejde med børn og unge.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Bastrup Sø Rundt på hjemmesiden: https://bsr.dk
Her kan du tilmelde dig online og udskrive dit deltagerbevis.
For firmahold er det en stor fordel at tilmelde sig på forhånd – da man kan risikere lang kø ved tilmelding lige inden start.

Hent brochuren om Bastrup Sø Rundt 2021 her:
https://bsr.dk/velkommen/files/Brochure2021.pdf

LOKAL REKLAME

Sponsoreret indhold

Loader…
Få bilen gennem syn første gang – Bestil et gratis synstjek!

Skal din bil synes? Så få et gratis synstjek af Johnny og Jonathan hos Service Centret i Ølstykke.

På værkstedet gennemgås bilen efter et særligt synsskema. Bilens vitale dele kontrolleres for slør, bremserne tjekkes på prøvestand, støddæmpere, fjedre, hjulophæng, udstødningssystem m.m. kontrolleres. Bilens karosseri tjekkes for rustangreb.

Du får en fast pris for en evt. reparation. 
Ingen gebyr ved omsyn. Gratis omstilling, hvis bilen ikke synes første gang.

Service Centret starter med at lave et synseftersyn på bilen. Det er gratis. Herefter udformer de et tilbud på hvad det vil koste at få bilen sikkert gennem syn. (Fast tilbud).
Viser der sig at være mange fejl på bilen, kan der tales om der evt. er ting, der kan spares væk, men det bliver så på kundens egen risiko, og derfor ingen garanti for at bilen bliver synet første gang.

Bestil tid på hjemmesiden: https://service-centret.dk

Book en tid hos Service Centret i Ølstykke! 

Service-Centret – Hella Service Partner
Frederiksborgvej 35 - 3650 Ølstykke

Tlf. 47 10 09 17 / 21 60 61 47
Mail: auto@service-centret.dk

Bestil tid på hjemmesiden Service-centret.dk

Vores Egedals Partnere

Vi har så mange fantastiske steder i Egedal

Har du besøgt nogen af disse steder?

Loader…

Fremhævede virksomheder

Vores Egedals annoncører

Loader…