Tilmelding til Stafet For Livet Egedal er åben

Tilmelding til Stafet For Livet Egedal er åben

Nu bliver Stafet For Livet Egedal mere synlig
Vi har i samarbejde med andre stafetter i Danmark fået fremstillet et stort antal emblemer med vores logo og dem håber vi at kunne sælge rigtig mange af (se foto). Overskud fra salget går til Kræftens Bekæmpelse. De vil blive solgt fra informationsboder rundt om i kommunen, udvalgte butikker og på selve dagen for stafetten.
SFL 006
Tilmelding til Stafet For Livet Egedal er åben
Nu er tilmeldingen til Stafet For Livet Egedal 2015, og du kan dermed også blive en del af Kræftens Bekæmpelses 24 timers holdaktivitet, der gennem oplysning, aktiviteter og underholdning sætter fokus og indsamler penge til kræftsagen.
Vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og national ambassadør for Stafet For Livet, Per Larsen – forhenværende chefpolitiinspektør i København – har som tidligere kræftpatient deltaget i flere af landets stafetter. I et tidligere interview udtaler han:
– Det er en fantastisk øjenåbner at være med. Stafet For Livet er med til at bryde tabuet omkring kræft. Det er med til at skabe en dialog mellem patienter, pårørende og almindelig interesserede. Og sidst men ikke mindst skaber det et fantastisk sammenhold og fællesskab i den fælles kamp mod kræft, siger Per Larsen.
1412256305-stafet-for-livet-095
Deltag på et hold og vær en del af fællesskabet
Man tilmelder sig til Stafet For Livet som hold. Alle kan stille et hold med venner, familie, kolleger, foreningsaktive eller andre, som gerne vil støtte kampen mod kræft. Alle, der stiller et hold, er med til at vise, at ingen skal kæmpe alene mod kræft – og at hvis vi står sammen, er vi stærkere.
– Kræft rammer desværre alt for mange. Netop derfor ser man deltagere fra alle sociale og kulturelle skel på en stafet. Det viser, at man i den fælles kamp mod kræft finder hinanden – uanset baggrund. Og jo flere vi er, jo stærkere står vi sammen mod den forfærdelige sygdom, siger Per Larsen.
Man bestemmer selv, hvor stort holdet skal være, og om man vil løbe eller gå. Mange hold er omkring 10-20 personer, og konceptet er, at der skal hele tiden skal være minimum en repræsentant fra holdet på stafetbanen. Alle holddeltagere betaler for at deltage i stafetten – 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn og unge under 18 år.
– Når man tænker over, hvor livsbekræftende en stafet er, og hvor meget det giver en, så er pengene i den grad givet godt ud. Til Stafet For Livet fejrer vi livet, og reflekterer over livet. Stafetten illustrerer netop, at kampen ikke er tabt, hvis man bliver ramt af kræft. Du ser så mange Fightere, der emmer af livsglæde, livsmod og overlevelse. Det er i den grad inspirerende, siger Per Larsen.
Deltag som Fighterne og giv håb til andre berørt af kræft
En hjørnesten i Stafet For Livet er netop Fighterne. Dem, der har eller har haft kræft og ved, hvilken kamp det er at kæmpe mod sygdommen. Alle stafetter indledes med en fighterrunde, hvor alle nuværende og tidligere kræftpatienter år den første runde på banen iført gule trøjer. Fighterrunden giver håb og styrke til din personlige kamp, og er med til at synliggøre det, du har overvundet.
Per Larsen har flere gange trukket i den gule Fighter t-shirt og stået ved sin kræftsygdom.
– Det er så stærkt at dukke op i den gule fighter T-shirt. Det er med at bryde den berøringsangst, som der desværre alt for ofte er omkring kræft. T-shirten er et direkte signal om, at det kan betale sig at kæmpe. Både som enkelt person, men også i fællesskab til Stafet For Livet, slutter Per Larsen.
Du kan også tilmelde dig som Fighter og holddeltager til Stafet For Livet i Egedal.
[divider]
FAKTA:
Stafet For Livet Egedal afholdes 13. – 14. juni 2015 i Byparken ved Kulturhuset i Smørum. Det er 3. gang, Egedal står sammen i kampen mod kræften til Stafet For Livet. Sidste år blev der samlet ca. 72.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Læs mere på www.stafetforlivet.dk/egedal
For mere information kontakt formand Peter Theis Marcussen, 2063 6292 eller Peter@Marcussen.com
 

Lokalnyt

Nyt fra kalenderguiden

Nyt fra Turguiden

Nyt fra Virksomhedsguiden

Nyt fra Madguiden

Nyt fra Shoppingguiden

Nyt fra Fritidsguiden