Det blev til den krævede sejr i lørdagens kamp i serie 2 mod IS Skævinge. Men det hold hårdt.
ØFC virkede i starten af kampen tunge og langsomme mod et mere livligt Skævinge-hold. Der skulle da heller ikke gå mere end 3 minutter før bolden lå bag ØFC-målmand Tim Lund. Skævinge spillede fra deres højreside bolden ind i målfeltet, hvor 3 Skævinge-spillere hurtigt var trukket med frem. Måske var det manglende kommunikation i ØFC-forsvaret, der passivt kunne se til, at en skævinge-spiller var fri foran målmand Tim Lund, der uden chance for redning måtte se sig passeret til 0-1. Man skulle så ellers tro, at det ville tænde ØFC, men trodsreaktionen udeblev, og efter 10 minutter måtte anfører Nicklas Hansen indkasserer et gult kort fra dommer Martin Lorents Larsen, og det hjalp bestemt ikke på ØFC’s spil. I stedet for måtte anfører Nicklas Hansen i det 10. minut indkasserer et gult kort og 10 minutter ude.
Der skulle gå 20 minutter af første halvleg før, der begyndte at komme gang i ØFC’s spil. Det ikke mindst som følge af, at Nicklas ”Ville” Villadsen fik startet ”motoren” og med hårdt arbejde og finurlige driblinger på midten bidrog ”Ville” stort til, at spillet blev flyttet op på Skævinges banehalvdel. Det kastede mange store chancer af sig, men desværre lige ved og næsten og oftes uden for målrammen. Blandt andet havde Stefan Jens et hovedstød på overliggeren, og som tilskuer stod man med fornemmelsen af, at der snart ville ske noget. Det gjorde der også i det 34. minut. Matthias Pointinger fik et splitsekunds ro i højre side på kanten af feltet, hvorfra han med et følt spark sendte bolden i en blød bue venstre om Skævinge-målmanden og flot i mål til 1-1. Om udligningen var årsagen til, frustration hos Skævinge, der i det 39. minut måtte indkasserer et rødt kort. På banens midte afdriblede Stefan Jensen Skævinge-spilleren, der i frustration sparkede ud efter Stefan. Dommeren stod tæt på og var ikke i tvivl. Det røde kort kom promte op, og Skævinge måtte spille 10 mand resten af kampen. 1-1 var stillingen i pausen.
Anden halvleg var stort set udelukkende spil mod et mål – Skævinges. Skævinge kæmpede godt og forsvarede sig med de midler, de magtede. Der var igen mange chancer til ØFC, der ikke formåede at omsætte dem til mål. Frygten for en hurtig Skævinge-omstilling var tilstede, men den udeblev heldigvis. 18 minutter inde i anden halvleg fandt Matthias Pointinger fra højre side Mark Kronby inde inde foran mål, og det takkede Mark for ved at udnytte chancen til ØFC-føring 2-1. En farlig føring siges det, og der blev arbejdet hårdt på at øge føringen. Skævinge pakkede sig foran mål, og det var vanskeligt for ØFC at komme frem til afgørende chancer. I det 21. minut skete det så. Et opspil på banens midte frem til Kronby, som klogt lod bolden passere forbi og frem til Nicklas ”Ville” Villadsen, der længere fremme på banens midte opsnappede bolden og med en hurtig vending og ryk, var ”Ville” gennem Skævinge-forsvaret og kunne udplacere Skævinge-målmanden til 3-1. Det bragte pulsen ned hos de 111 tilskuere, der havde valgt at nyde solen på Ølstykke Stadion. Man kunne fristes til at tro, at det var det, og sejren nu bare skulle køres hjem.
Men der er var mere drama i vente.
I det 43. minut blev Nicklas ”Ville” Villadsen sablet ned på banens midte af en Skævinge-spiller. ”Ville” er simpelt hen bare for hurtig for de fleste spillere i serie 2. Ingen tvivl om frispark til ”Ville”, der blev liggende på banen. Frisparket var dømt, og ”Ville” fik den obligatoriske hjælp på banen. Men ret uforstående for tilskuerne fik ”Ville” også gult kort af dommeren. En lidt underlig situation, når nu frisparket var tilkendt ØFC. Man kan fristes til at tro, at ”Ville” måske udtalte noget, som dommeren ikke brød sig om ?? For lige at sætte punktum i kampen lykkedes det flot Mark Kronby i det 50. minut at opsnappe bolden i Skævinge-feltet og øge føringen til 4-1 til ØFC, som også blev kampens resultat.
Det blev til den pligtsejr, som ØFC forventeligt skulle have for stadig at være med i kampen om oprykning til serie 1. Med sejren rykkede ØFC op på tabellens fjerdeplads med 11 point. 2 point fra førstepladsen, som i denne runde blev indtaget af Frem Hellebæk med 13 point. På anden pladsen Snekkersten IF med 12 point og Hornbæk IF på tredjepladsen også med 11 point men en bedre målscorer end ØFC. Lørdag den 14. maj 2016 kl. 16:00 går det løs på udebane med tabellens nummer to Snekkersten IF. Også en kamp, der skal hentes 3 point i. Det bliver en svær kamp, men ØFC-drengene har potentialet til at hent sejren. Det kræver blot, at der kommer mere energi fra kampens start, mere taktisk klogskab og overblik. Så er det bestemt muligt at hent 3 point med hjem til Ølstykke.
Se stillingen i tabellen – klik her.
Se holdopstillingerne – Klik her.
Küehne + Nagel er sponsor i Ølstykke FC’s senior afdeling og sponsor for nr. 10 og dobbelt målscorer Mark Kronby. Tak til Küehne + Nagel for sponsoratet og 2 mål i kampen mod IS Skævinge.
Klik på Küehne + Nagel’s logo og læs mere om virksomheden og deres aktiviteter.
Kampoplysninger:
Ølstykke FC senior 1 vs IS Skævinge: 4-1
Ølstykke Stadion lørdag den 7. maj 2016 kl. 13:30
Dommer Martin Lorents Larsen
Bolddrenge Ølstykke FC drenge U10/U11
Tilskuere 111