Turist i din egen kommune. Første Egedal Tour blev vellykket – og våd.

Turist i din egen kommune. Første Egedal Tour blev vellykket – og våd.

En fantastisk måde at opdage sit eget lokalområde på!

Egedal Kommune inviterer til en række interessante ture rundt i kommunen på “Egedal Touren”. Første Egedal Tour gik tirsdag den 10. september til Skenkelsø Sø og var både våd og vellykket. 

Hele 35 deltagere – både borgere og politikere – mødtes ved Skenkelsø Sø og kiggede på fugle.

Det var så heldigt at både Havørnen og Sølvhejren kiggede forbi. Ornitolog Erik Mandrup Jacobsen pegede dem ud.

De fremmødte trodsede regnen og besøgte den nye aktivitets-sti, hvor der blev smagt på insekter, imens kommunens naturmedarbejder Frederik jensen fortalte om insektlivet og arbejdet for at fremme deres levesteder på området.

Senere blev budt på lækker Kartoffelsuppe i Madpakkehuset. Suppen var fra den lokale Møllehøj Kartofler & Grønt – og var meget velkommen i det våde vejr.

Næste Egedal Tour:
Lørdag den 21. september, kl. 10.30 –13.

Cykeltur på 6 km ved Stenløse/Værebro Å. Her kan du opleve den helt moderne og bæredygtige bydel: Stenløse Syd – med kunstværker, Egedal Centret, samt murermestervillaer og statslånshuse fra 1950-erne. Der laves holdt undervejs og spises frokost i det grønne.

Sidste frist for tilmelding er 19. september.
Pris: 25 kr.
Link til tilmelding: https://billetto.dk/e/egedal-tour-2-stov-jernhesten-af-og-kom-med-pa-familie-cykeltur-billetter-382806)

Mødested: Parkeringspladsen foran Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse.

Turene er en del af #MitEgedal, hvor kommunen sætter fokus på Egedals mange skønne steder. På turene kan borgere mødes og møde politikere samt fagpersoner. Turene tager udgangspunkt i Trap-bogen der udkom i foråret med fokus på Egedal Kommune, samt i politikeres og borgeres inputs på facebook og Instagram under tagget #MitEgedal

Lokalnyt

Nyt fra kalenderguiden

Nyt fra Turguiden

Nyt fra Virksomhedsguiden

Nyt fra Madguiden

Nyt fra Shoppingguiden

Nyt fra Fritidsguiden