Under overskriften Egedal – hverdag og fællesskab i bevægelse har Byrådet valgt fire fokusområder for en fælles vision for Egedal:
- Mangfoldighed i den nære kultur og natur
- Muligheder for alle
- Energi og miljø i balance
- Let adgang til arbejde
På de fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at drøfte en række udfordringer fra hverdagen i Egedal Kommune. Deltagerne kom samtidig med masser af idéer til, hvordan fælleskabet kan styrkes og visionen for Egedal kan foldes ud. De fire møder er blevet til en kort film. Du kan se filmen, billeder og opsummering fra møderne her.
Planstrategi 2015
Næste skridt er en strategi for de kommende års udvikling. Byrådet fremlægger nu Planstrategi 2015, som tager udgangspunkt i visionen og samler nogle af de mange forslag og idéer fra dialogmøderne. Du kan se Planstrategien her.
Kommunen holder et stort borgermøde på Egedal Rådhus den 1. juni 2015 kl. 17. Efter præsentation og debat om strategien vil fokus være på, hvordan Egedal kommer fra strategi til handling. En del af idéerne kan kun realiseres i samarbejde og fælleskab. Derfor vil der være oplæg, der har et bud på, hvordan engagementet fra dialogmøderne kan videreføres og omsættes til handling.
Programmet vil fremgå af kommunens hjemmeside og i lokalavisen. Du kan tilmelde dig på cpk@egekom.dk.
Du kan sende bemærkninger eller forslag til Planstrategien frem til den 3. juli 2015 inden den vedtages endeligt af Byrådet i august måned. Bemærkninger kan sendes skriftligt til Egedal Kommune, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke eller på mailadressen cpk@egekom.dk