Veksø er kendt for fastelavnsridning og nu vil den lille landsby også gerne på landkortet med et stort vinarrangement.
Den 26. januar 2024 løber Veksø Vinfestival 2024 af stablen i Veksø Multihal. Her vil 9 vinfirmaer (flere lokale!) og et ciderhus stille op til Veksøs store vinsmagning med mellem 50 og 75 forskellige vine og cidere.
En række vinfirmaer (flere lokale) vil præsentere vine og gode tilbud på dagen: Sæsonvine, Gunnar Madsen Vin, Patriovin, Vikkelsø &Holm, Gastrovin.dk, Vinovida, Gila Vinimport, Vinotto, Centerkiosken Skjold Burne Stenløse og The Cider House.
Deltagerne vil kunne smage vine i alle prisklasser og fra alle tænkelige vinlande, med billetten i hånden er alle smagsprøverne ”gratis”.
Der vil blive arrangeret en lille tapas tallerken til hver deltager med små hapsere fra bl.a. Smagsfuldt i Veksø. Som deltager bliver man også udfordret i vinspørgsmål med mulighed for at vinde vingaver, adgang til vinsmagninger eller forskellige delikatesser.
Veksø Vinklub
Bag Veksø Vinfestival 2024 står Veksø Vinklub, som i mere end 5 år har arrangeret vinsmagninger for borgerne i Veksø med stor succes.
Veksø Vinklub mødes ca. 4 gange om året, hvor de får besøg af forskellige vinhandlere og importører som præsenterer deres vine for klubben. Vinklubbens mål er hyggeligt samvær og ikke mindst øget kendskab til vinens verden. I Veksø Vinklub er det normalt kun Veksø-borgere der må komme til smagningerne. Men til Veksø Vinfestival 2024 er der adgang for alle voksne, der har lyst til at nyde et godt glas vin eller cider. Der bliver mulighed for at melde sig ind eller komme på foreningens gæsteliste.
Arrangementet bliver afholdt i Veksø Multihal, den 26. januar 2024 fra kl. 18.00 til 22.00 og koster 175 kr.
Det anbefales at lade bilen blive hjemme! Veksø Multihal ligger i gåafstand (kun 350 meter) til Veksø Station.
Veksøs Multihal, Gl. Hovevej 14, 3670 Veksø.
Følg med på Veksø Vinklubs facebookside: https://www.facebook.com/groups/469004973552455
Tilmelding og betaling på MobilePay Box 5447DH med angivelse af navn senest den 10. januar 2024.
Der er 100 billetter til salg og billetter sælges efter først til mølle.

Veksø Vinklub glæder sig til at byde indenfor til Veksø Vinfestival 2024